Image Icon

Konkurrenceklatring

Thøger Vilstrup på finaleruten ved DM 2004

Klatrere har altid konkurreret mod hinanden. I de ældste tider drejede det sig om hvem ville først nå toppen af Mont Blanc, Matterhorn, K2… Med fremkomsten af bedre sikringsmidler i begyndelsen af dette århundrede blev det muligt at klatre mere lodrette klippesider, så igen hvem kunne klatre det vanskeligste riss i Peak distrikt, Kålsås, Yosemite… Selv om folk opnåede imponerende resultater efter datidens standarder, lagde de manglende muligheder for regelmæssig træning og primitivt udstyr en naturlig dæmper på præstationerne og konkurrencelysten. Man skal være modig for at føre et 6 grads riss med læderstøvler, hampereb og slynger og trækiler som eneste sikringsmidler. Og især meget modig blot at gøre det fordi en eller anden døds-foragtende psykopat allerede skulle havde gjort det.
Revolutionen kom da boltede klipperuter og i forlængelse heraf indendørs kunstige klatrevægge blev almindelige. Klatrere havde nu mulighed for at presse formen uden tanke på sikkerhed og træne ligeså tit de havde lyst til. Det gav ophav til et antal forskellige konkurrenceformer, stort set alle på klatrevæg.

Sværhedsklatring

Klatreren fører en rute onsight, der oftest bliver sværere mod toppen, til han falder af. De klatrere der når højest på ruten går videre til en endnu sværere rute og derefter en finalerute. Finaleruten skal helst være så svær at helst ingen eller højst en af de deltagende kan toppe den, så en vinder kan findes. Deltagelse i en sådan konkurrence er ofte fulgt af mange sommerfugle i maven da man kun har et forsøg pr rute og skal klatre under overvejelse af et talrigt publikum. Hvis du skulle have lyst til at stille op, afholdes der hvert år DM et sted i Danmark, NM et sted i Norden og World Cup et sted på kloden.

Speedclimbing

Det giver sig selv, den klatrer der hurtigst topper en given rute vinder. Konkurrenceformen er ikke så respekteret blandt mange klatrere. Det er jo ikke den “dygtigste” der vinder, men den hurtigste. Men det er ikke desto mindre en yderst underholdende klatreform at kigge på. Hvilket Eurosport har forstået hvorfor de aldrig viser sværhedsklatring, men ofte speedclimbing. Vindere af speedclimbings konkurrencer findes oftest fra Rusland, Østlande og Sverige… Spørg mig ikke hvorfor. NKK første konkurrence var forresten en speedclimbings dyst som forfatteren her vandt. :) Der dystes ikke i denne disiplin her i landet. Hvis man mener at have evner inden for dette felt må man til det store udland.

Boulder og toprebs konkurrencer

Du skal klatrer et givent antal boulderproblemer og toprebssikrede ruter af forskellig sværhedsgrad inden for en given tidsramme. Du får point alt efter hvor mange problemer du topper og antallet af forsøg du bruger på dette. Alle klatrerne klatrer på samme tid og der er intet forbud mod at hjælpe hinanden og se de andre klatre. Konkurrenceformen kan derfor føles mere hyggelig og uformel for folk med sceneskræk og præstationsangst. De fleste større danske klatreklubber arrangerer en sådan konkurrence hvert år, så et godt år har du muligheden en 4-5 gange.

Isklatrekonkurrencer

Klatrekonkurrence på is for hardcore afdankede konkurrenceklatrere med for meget udholdenhed i armene. Ingen muligheder i Danmark.

Træklatringskonkurrencer

Spænder over alt fra kokusnøddesamlernes årlige palmeræs på Tahiti til Canadiske skovhuggeres klatring afalt for høje graner i Yucon.

Generel information.

Du kan komme i kontakt med det spirende konkurrenceklatrermiljø i NKK ved at kontakte Predder, f.eks. via vores debatforum.

Hvis du vil se hvad der er af klatrekonkurrencer i Danmark og resten af verden tjek Dansk Sportsklatreforbunds hjemmeside med invitationer til konkurrencer, eller realclimb.com, hvor der diskuteres meget om konkurrencer.