Image Icon

Medlemsfordele

Arrangementer

Medlemskab i Nørrebro Klatreklub giver mulighed for at deltage i klubbens kurser, interne konkurrencer, klubture og selvfølgelig den legendariske julefrokost. Indenfor det seneste år har klubben afholdt ture til boulderområdet Kjugekull samt sportsklatring i Seglora ved Gøteborg.

Gæsteordning

Som medlem af Nørrebro klatreklub har du mulighed for at gæste andre byers klubber uden at skulle betale særlige afgifter. Læs mere om hvilke klubber der er tilmeldt ordningen hos Dansk Klatreforbund under punktet medlemmer.

Rabatordninger

Vi har en aftale med Spejder Sport om at vi får 20 % på deres klatreudstyr ved fremvisning af medlemskortet. Har du endnu ikke modtaget medlemskortet, så medbring din girokvittering – de plejer at være flinke i Spejder Sport.

Vi har også en aftale med Friluftsland. Her får vi 10% på alle hylder ved fremvisning af medlemskort eller girokvittering for indmelding.

Klatreforsikring

NKK har tidligere tilbudt en klatrespecifik forsikring. Fra 2006 har vi besluttet ikke at tegne ulykkesforsikringen igen. Forsikringen dækker det samme som en almindelig ulykkesforsikring, men dækker ikke nogen form for sygetransport og behandling.
 
DB har samme forsikring, så hvis du er medlem der kan du tegne den der igennem.