Arkiv | Featured

general forsamling

Generalforsamling 2012

Posted on 22 februar 2012 by Morten

Bestyrelsen indkalder til generalforsamling tirsdag d. 20 marts kl. 19.

Jævnfør vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, indsendes skriftligt til formanden senest syv dage før mødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 13. marts.

Dagsordnen er som følger:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Udvalgsformændenes beretninger.
5. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
6. Fremlæggelse af forslag til næste års aktiviteter, med budgetforslag.
7. Fastsættelse af det kommende års kontingent, rabatordninger samt pris for brugerkort.
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Valg af bestyrelsen samt 2 suppleanter.
10. Valg af revisor samt suppleant.
11. Eventuelt.

Vel mødt!

Comments (0)

12844649243a50b8233473_f

Instruktører søges

Posted on 13 februar 2012 by Morten

Der er stor efterspørgsel efter kurser og derfor søger klubben nye instruktører.

Juniorkursus:

Der er i øjeblikket venteliste til juniorholdet og klubben ønsker derfor at oprette endnu et hold mandage kl. 15:00 – 16:30.

Vi søger: 2-3 personer der har lyst til at dele sin glæde ved klatring med børn i alderen 10-16. Man behøver ikke klatre 7b problemer, men at ville blande leg og klatring vil være en styrke.

Hvis ovenstående lyder interessant, så skriv en mail til sekretariat@nkk.dk med en nogle få ord om dig selv.

Person der har 10 instruktionstimer pr. halvår eller mere vil få en skattefri godtgørelse på 1200 kr. halvårligt.

Spørgsmål kan rettes til Morten på sekretariat@nkk.dk eller på tlf. 28 18 82 46

Comments (1)

NKK open 2012

NKK Open – Resultater

Posted on 05 februar 2012 by Frederik

Så er der resultater for NKK open, klik på linket nedenfor for at se dem:

Resultater NKK Open 2012

Et stort tillykke til vinderne, og et stort tak til alle der deltog, til vores flittige rutesetter Pascal Blaugy,  og til Fjeld og Fritid for at sponsorere præmier til vinderne.

 

 

Comments (0)

lafit

Visionspapir for flytning af NKK

Posted on 12 december 2011 by Paulrob

Så er visionspapiret for flytning af NKK til nye lokaler færdig og afleveret til Nørrebrohallens ledelse! Du kan læse visionspapiret her.

En kæmpe tak til alle, der har bidraget til processen indtil videre, især for den store indsats fra Morten Bendtsen, der har overtaget styringen af hele projektet.

Dog er der stadig masser af muligheder for at præge processen og hvordan de nye faciliteter kommer til at se ud, og vi får brug for alle hænder. Vi har brug for dig, uanset om du har gode ideer til hvordan man kan bygge nogle fede router, har forstand på jura eller økonomi eller bare kan skrue et par greb ind i en klatrevæg!

Så hvis du godt kunne tænke dig, at blive involveret, så sørg for at skrive dine kontaktdetaljer ind her.

 

Comments (0)

nkk_open_8

Kickstart din klatretræning!

Posted on 21 oktober 2011 by Paulrob

Kickstart kører hver onsdag kl. 19 – 21 og er gratis for medlemmer. Hvis du ønsker at deltage i kickstart-træningen, kan det anbefales at melde dig til vores Kickstart Facebook-gruppe.

Man må meget gene møde op og være klar præcis kl 19, så vi kan starte sammen. Kickstart er primært træning tiltænkt medlemmer i NKK, der enten er nye i klubben, mangler en fast klatremakker, gerne vil have lidt tips og tricks fra mere erfarne klatrere eller bare savner lidt flere strukturerede aktiviteter i klubben. Alle er velkomne, uanset niveau og erfaring.

Der vil være en instruktør tilstede i 2 timer, og alle er velkomne til at deltage uanset niveau. Vi starter med en introduktion til klubben, fælles opvarmning og lidt basal teknik. Derefter er der fri klatring, hvor en træner vil hjælpe med teknik og diverse spørgsmål om aktiviteter og faciliteter i klubben, om klatreture til udlandet, eller hvad der ellers er behov for. Der er ikke tale om struktureret undervisning, men snarere på at komme i gang samt at møde andre i klubben.

Det er gratis at være med, man skal blot være medlem i klubben – husk at tage medlemskortet med og sæt det gerne fast på din kalkpose!

Comments (17)