Kongens efterfølger

Man traverserer efter hinanden. Den første person klatrer frit og de efterfølgende personer må kun bruge de greb som første personen brugte.

Variation
Faste hænder
Frie hænder men kongens efterfølger med fødderne

Add on

Vælg to startgreb. Den første person tilføjer to nye greb og hopper så af. Den næste person bruger de fire greb der nu er på ruten og tilføjer to mere. Bliv ved med det indtil I ikke kan klatre længere.

Variation
Faste hænder

Eliminering

Udvælg et stykke væg, ca. en plade bredt. Den første person klatre op med alle greb og vælger derefter et greb fra, som den næste person ikke må bruge. Når den anden person har været oppe, udpeger denne endnu et greb man ikke må bruge og sådan fortsætter I indtil I ikke kan komme op ad væggen længere.

Variation
Hvis I er mange, kan legen varieres ved, at man ryger ud hvis man falder. Så bliver der heletiden færre og færre.

Udpeg greb

En person klatrer og en anden person udpeger greb med en pind. Formålet er, at træne udholdenhed og at blive tvunget ud i mærkelige bevægelser. Det er vigtigere at klatreren får mange bevægelser end at personen med pinden finder på ’sjove’ ting.

Variation
Ingen fødder. For de meget stærke kan man lave armgangs stick-it.

On-sight

Din makker sidder med ryggen til væggen og du har ét minut til at sammensætte en rute. Når der er gået ét minut, vender din makker sig om. Du udpeger nu grebene én gang og ikke noget med at sige hvilke hænder der skal bruges. Din makker får nu 10 sekunder til at komme med et bud på om han kan klatre den i første forsøg eller ej. Uanset svaret, tager han nu et forsøg på den. Hvis han husker forkert, tæller det som ikke-klaret. Derefter bytter I.

Bind for øjnene

Lav en rute og klatre den et par gange. Tag bind for øjnene og klatre den igen. Visualiser gerne at du klatre den inden du klatre den med bind for øjnene.

Variation ‘On-sight’. Lav en rute uden at forsøge at klatre den og uden at røre grebene. Visualiser at du klatre den. Tag bind for øjnene og gennemfør ruten. Mindre svært end det lyder. Lav ruter til hinanden med et tema Lav en rute hver og lad de andre klatre den.

Brug kun greb af en bestemt farve

Find et stykke på væggen og se om I kan komme op udelukkende ved hjælp af greb af én farve.

Kun en fod / kun en hånd

Prøv at klatre med kun enten venstre eller højre fod på greb (og så naturligvis begge hænder). Den anden fod hænger bare eller bruges til balance. Man kan også klatre med kun en hånd. Det kan være ganske udfordrende og ganske hårdt.

Nedklatring

Klatre baglæns ned af en rute

Ikke flytte hånden

Man må ikke flytte hånden når først man har sat den på et greb

Variation
Ikke flytte foden

Speed

Tag tid på hvor hurtigt I kan komme op af et bestemt stykke af væggen med alle greb, eller af en bestemt rute.

Rute typer

Når man laver en rute har man en tendens til at lave en man selv vil have nemt ved. Det kan f.eks. være, at man selv er god til at klatre med siden til og derfor laver en der lægger op til den klatrestil. Ved at prøve hinandens ruter, bliver I tvunget ud i uvante bevægelsesmønstre. Når I laver en rute kan det være godt at tænke på et tema. Det kan være en greb type som crimp, sloper eller pinch eller det kan være en bevægelses type som kryds, gaston eller række-langt (fødderne højt op). Det kan også være noget andet som f.eks. ubalance. Det kan man arbejde med ved at sørge for, at der ikke rigtigt er noget at stå på der hvor man gerne vil have et fodtrin, eller I kan vælge at indføre et maks. eller minimum antal bevægelser.

Faste hænder

Faste hænder vil sige, at det er bestemt på forhånd hvilken hånd man skal bruge på et greb. Det kan være skiftevis højre og venstre eller at man bare ikke må matche nogle greb.

Tracking

Tracking vil sige, at man kun må bruge de greb til fødderne som man har til hænderne. Det minder meget om klippeklatring hvor der ikke er alle de andre greb til at stå på.

Tracking og skruetrin

Tracking + man må bruge alle små skruetrin til fødderne. Her er det en god idé at blive enige om, om lister og lignende tæller som skruetrin bare fordi de er sat op med skruer og ikke blote. Det gør de som regel ikke, men det er jo op til jer.

Frie fødder

Man må bruge alt til fødderne.

Fri hænder + Faste fødder

Man kan vælge at lave en rute med faste fødder for at fokusere på fodarbejdet.