Grundet de kommende udvidelser og de mange udgifter i den forbindelse er turtilskud sat på standby indtil bestyrelsen kan finde plads i økonomien igen.
Hilsen Bestyrelsen
Posted on 08 maj 2012 by Morten
Grundet de kommende udvidelser og de mange udgifter i den forbindelse er turtilskud sat på standby indtil bestyrelsen kan finde plads i økonomien igen.
Hilsen Bestyrelsen
Posted on 04 maj 2012 by Tom
et vigtigt skridt på vej til de nye faciliteter er nu taget. Tirsdag morgen har vi i bestyrelsen underskrevet lejeaftalen med Nørrebrohallen og er nu klare til at fylde lokalerne op med de svedigste klatrefaciliteter.
Til dem af jer som ikke har set vores nye home crag endnu, så er det et gammelt s-togs værksted som ligger op ad bragesgade lige til venstre for den gamle hovedindgang og det emmer af rå industricharme fra starten af forrige århundrede. Vi glæder os vildt meget med at komme i gang og jeg kan kun sige en stor tak til alle dem der har bidraget til at vi er nået så langt.
Det er nu for alvor at du kan gøre en forskel – meld dig ind i nørrebro klatreklub her og støt op om nkk 2.0. Jo flere medlemmer vi bliver jo federer faciliteter vil vi få råd til, så sørg for at få dine klatrevenner til at melde sig ind også.
Posted on 19 april 2012 by Morten
Onsdag d. 9. maj – d. 6. juni kl. 8:30 – 10:30
Det koster 330 kr. for hele kurset som løber over 5 gange. Det er for dig, som gerne vil lære nogle grundlæggende klatreteknikker og møde andre begynderklatrere.
Det er et boulderkursus med fokus på teknik. Ønsker du derefter at klatre på højvæg, skal du tage et sikringskursus.
Vi har nogle sko der kan lånes i klubben, men man får mest ud af at have sine egne. Det er ikke sikkert vi har din størrelse. Friluftsbutikkerne i byen ved alt om klatresko, og de er eksperter i at rådgive begyndere.
Hvis du på forhånd har meldt dig ind i NKK, får du rabat på klatresko i Spejdersport, Friluftland og Fjeld & Fritid, ved fremvisning af medlemskort med billede.
Der er 10 pladser på holdet.
For tilmelding: Du skal være medlem af klubben ved kursusstart. Tilmelding sker her og betales med kreditkort.
Venlig hilsen Erland
OBS: Du kan ikke tilmelde dig ved at skrive en kommentar nedenfor.
Posted on 02 april 2012 by Morten
Sæt kryds i kalenderen – Vi ta’r til Kjuge d. 27. maj
Information vil følge senere
Posted on 02 april 2012 by Morten
Tag med din klatreklub til Kjuge på søndag. Afgang fra Nørrebrohallen kl. 8.30 søndag morgen. Kjuge ligger 2 timers kørsel fra KBH og byder på varieret bouldering på granit. Vi tager klubbens crashpads med, men har du selv en crashpad, så tag den med. Vi kører i egne biler, så vil du med og har du mulighed for at tage din egen bil med (eller låne din fartgale onkels minibus), så meld ind. Første gang med bouldering på klippe? ingen ko på isen, vi finder frem til områdets sikreste succesoplevelser og får en hyggelig dag. Husk madpakker, thermoflasker og chokolade. Kalk, selvfølgelig, og hvis du har det: sportstape og nerver af stål. Cirkeline og Jesper Y har meldt sig til at introducere Kjuge til både nye og gamle granit-junky’er. pris: regn med 100-200 til bensin og bro – man deler i den bil, man kører med i.
Vi kører hjem, når alt krudt er brugt op. Tilbage i KBH kl. 17? kl. 18? kl. 20?
Tilmelding: jesperydeknudsen (snabel a) gmail.com senest fredag. Fortæl dit navn, dit mobilnummer, om du har bil med (antal pladser) og om du har crashpad med glæd jer til en forrygende dag på granit!
Posted on 02 april 2012 by Morten
Kære NKK’er
Søndag den 22. april er der tur til Kjuge, hvis altså vejret tillader det. Vi håber at både nye og erfarne klatrere melder sig til. Der vil være kickstarttrænere med på turen.
Til dem der ikke har været på Kjuge før kan det oplyses, at vi klatrer på boulders med crashpads som underlag. Det er altså ikke på reb. Kjuge ligger ca. to timer i bil fra København.
Vi mødes ved Nørrebrohallen kl. 8.30 og regner med at være hjemme i København ved syv-otte tiden.
Hvis man er i besiddelse af en bil eller har mulighed for at låne en vil det være fantastisk for turen!
Ligeledes vil det være godt at tage sin crashpad med. Vi tager også klubbens crashpads med, så har man ikke en crashpad, kan man låne.
Regn med en pris på 100-200 kr. for benzin og bro. Vi afregner i de enkelte biler undervejs.
For tilmelding: Skriv en mail til Andreas Lawaetz Hansen på Lawaetz86@hotmail.com inden onsdag den 18/4. Angiv venligst om du kan stille bil til rådighed.
Vi ses
Hilsen Andreas og Peter
Posted on 29 marts 2012 by Morten
Afholdt d. 20 marts kl. 19 i Støberiet, Blågårds Plads 3
I henhold til vedtægterne var dagsordnen som følger:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Udvalgsformændenes beretninger.
5. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
6. Fremlæggelse af forslag til næste års aktiviteter, med budgetforslag.
7. Fastsættelse af det kommende års kontingent, rabatordninger samt pris for brugerkort.
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Valg af bestyrelsen samt 2 suppleanter.
10. Valg af revisor samt suppleant.
11. Eventuelt.
Ad 1. Valg af dirigent
Mathias Braae blev valgt til dirigent
Ad. 2. Valg af referent
Morten Bendtsen blev valgt som referent
Ad. 3. Formandens beretning
Der blev berettet om følgende aktiviteter:
RopeComp – BaNannapark Open
Fed konkurrence, hvor Oso blev nummer fire som højeste NKK’er – Flot placering.
Kickstart
Blev introduceret som nyt initiativ og er blevet en stor succes – Det fortsætter og videreudvikles.
Kjuge
En del ture til Kjuge, hvor Frederik, Henrik og Paul har været drivkræfter. Godt for klubben og noget vi gerne vil fortsætte. Alle opfordres til at træde ind i arbejdet med turudvalget.
Chaos de Targasonne.
Mange var med på klippe for første gang og det ses som en god lejlighed for at komme af sted som ny.
Roskilde Festival – Climb for Hope in a Changing Climate.
Flot succes med mange interesserede. Desværre var vi for sent ude i år, men det planlægges at komme af sted igen i 2013
Vandskade
Vandskaden holdt desværre væggen lukket for klatring i flere måneder og det var skyld i ødelagte måtter – Dog betalte hallens forsikring.
Mallorca
Fantastisk Deep Water tur, der forhåbentlig bliver gentaget i september. God stemning, lækkert vejr og dejligt sted.
Julefrokost
God fest og festudvalget forsætter ufortrødent med nye fester – Den næste d. 28. april. Der er lidt jævn udskiftning i festudvalget, alt efter hvor meget tid folk har, men ikke noget der giver problemer som det ser ud nu.
NKK Open
Efter en del forskellige datoer, blev konkurrence afholdt med stor succes. Pascal havde bygget gode ruter og alle pladser var solgt.
El Chorre
Rigtig fin med mange klassiske ruter.
Studentermedhjælper
Ansættelse af en studentermedhjælper har medført nogle omstruktureringer og givet klubben nyt cvr-nummer.
Ny trænerstruktur
Blandt andet pga. skattetekniske regler har klubben skifter over til en godtgørelse for trænerne og givet dem mulighed for at tage relevant uddannelse. Den nye bestyrelse vil kigge på kursusmuligheder. Det har været en svær proces, i arbejdet med at gøre alle tilfredse og den nuværende er ikke en endelige læsning, så der skal arbejdes videre på muligheder.
BaBannaPark
Der er kommet nye slynger på alle hængerne og der er nyt lys undervejs. Købehavns Kommune og Eltel har ansvaret for at færdiggøre lyset.
Nye faciliteter
Der arbejdes på at komme ind i lokalerne for det gamle togværksted også kendt som La Fit. I øjeblikket forhandles der med hallen om lejekontrakten.
Ad. 4. Udvalgsformændenes beretninger.
I øjeblikket har klubben konkurrence-, tur-, og festudvalg.
Det foreslås at lave en totalboulderkonkurrence på Kjuge på tværs af klubber. Mathias og Erland tager ansvar for at arbejde videre med ideen og kontakte DKlaF
Der opfordres til at samle folk til et nyt Roskilde event til sommeren 2013. Ansøgning skal flade ultimo 2012 og der bør være gode chancer for at kunne komme med igen.
Ad. 5. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
Regnskabet godkendes, under forudsætning af, at bestyrelsen afklarer forvirring omkring kursusposten inden d. 20. april.
Ad. 6. Fremlæggelse af forslag til næste års aktiviteter, med budgetforslag.
Da klubben er midt i forhandlinger en proces omkring nybygning af klatrehal bærer budgettet præg af dette.
Der stilles spørgsmål til hvad klubben har af muligheder for at skrue ned for økonomien såfremt dette vil være nødvendigt.
Budgettet godkendes.
Ad. 7. Fastsættelse af det kommende års kontingent, rabatordninger samt pris for brugerkort
Den nye bestyrelse har mandat til at sætte kontingentet op til 1200 kr. årligt for alm. medlemmer og tilsvarende for børn og studerende, såfremt klubben gennemfører en udvidelse af lokalerne.
Derudover forslås det at der indføres månedlig betaling for årsmedlemsskab, såfremt kontingentet sættes op. Det udstreges at et lavt kontingent er i værdi i sig selv, i forhold til klubbens placering og medlemssammensætning. Til sammenligning koster det 1800 kr. årligt at være medlem i København Klatreklub.
Det forslås at man kan betale over betalingsservice.
Det forslås, at man sælger månedskort, selvom dette vil gå ud over dagskortindtægterne, da hallen har 50 % af indtægterne på dagskortene.
Ad. 8. Behandling af indkomne forslag
Da der ikke er kommet nogen forslag ind rettidigt er der ikke noget til afstemning. Følgende diskuteredes dog:
Færre bestyrelsesmedlemmer:
Det foreslås at antallet af bestyrelsesmedlemmer sættes ned til 5 med følgende begrundelser:
Forslagets diskuteres og der kommer følgende modargumenter:
Aflønning af VKI-uddannede instruktører ifm. sikringskurser:
Det foreslås at instruktørerne aflønnes 900 kr. inkl. skat til i forbindelse med afholdelse af sikringskurser. Kursister vil da skulle betale 450 kr. og hold bestå af 6 kursister. Begrundelserne herfor er at:
Modargumenter hertil er at:
Alternative forslag:
Den nye bestyrelse vil diskutere, hvordan man kan arbejde videre med instruktørsituationen i klubben.
Ad. 9. Valg af bestyrelsen samt 2 suppleanter
Følgende blev valgt til bestyrelsen og konstitueret på bestyrelsesmødet d. 27. marts
Tom Weber (formand), Peter Svendsen (kasserer), Paul Lloyd Robson (kurser), Thore Jürgensen (faciliteter), Diana Diez (skole/klub-samarbejde) og Ruben Møller
Følgende blev valgt som suppleanter:
Mathias Braae og Morten Larsen
Alle blev valgt enstemmigt uden kampvalg.
Ad. 10. Valg af revisor samt suppleant
Jesper Yde Knudsen blev valgt som reviser og Niels Riegels blev valgt som suppleant-
Alle blev valgt ind enstemmigt uden kampvalg.
11. Eventuelt
Problemer ved traversen i weekender:
Diana påpegede at der i weekender i forbindelse med forboldstævner og lignende er problemer ved at klatre på traversen. Dette skyldes at mange mennesker og tasker gør at man ikke kan komme til ved væggen. Derfor forslår Diana, at halpersonalet i weekenden opsætter minebånd, så man ikke skal bruge tid og humør på at lege politimand for at kunne klatre. Det har tidligere fungeret. Der var enighed om at det er et problem og at det er en god løsning med minebånd.
Bestyrelsen tager henvendelse til Besar når lejekontrakten ifm den nye hal er på plads.
Design af den nye klatrevæg:
Mathias og Johan er i færd med at udforme et designpapir til dem der skal bygge klatrevæggen. I den forbindelse viser Mathias nogle billeder af knækket chokolade, der meget fint giver inspiration til diverse vinklinger. Derudover arbejder de på en idé med øer, der vil give relativt meget væg på lidt plads og give et mere inspirerende rum. Se gerne www.cafelkraft.de for en god balance mellem flader og vinkler.
Posted on 27 marts 2012 by Paulrob
Mandag d. 23. april – d. 11. juni kl. 18 – 20
Det koster 390 kr. for hele kurset som løber over 6 gange, og kræver NKK medlemskab. Det er for dig, som gerne vil lære nogle grundlæggende klatreteknikker og møde andre begynderklatrere.
Det er et boulderkursus med fokus på teknik. Ønsker du derefter at klatre på højvæg, skal du tage et sikringskursus.
Vi har nogle sko der kan lånes i klubben, men man får mest ud af at have sine egne. Det er ikke sikkert vi har din størrelse. Friluftsbutikkerne i byen ved alt om klatresko, og de er eksperter i at rådgive begyndere.
Hvis du på forhånd har meldt dig ind i NKK, får du rabat på klatresko i Spejdersport, Friluftland og Fjeld & Fritid, ved fremvisning af medlemskort med billede.
Der er 25 pladser på holdet og vi bliver 4 trænere som vil deles om undervisningen.
For tilmelding: Skriv til sekretariat@nkk.dk så modtager du en mail med oplysninger om der er plads på holdet, og hvordan pengene skal betales. Du har kun plads på holdet hvis du indbetaler inden kursus start.
Du skal ved tilmelding oplyse om dit:
For eksempel ville Trine Johansen skrive ved bank overførelsen
Beg3 – 1234 TrineJoh
Venlig hilsen Diana, Astrid, Frederik og Paul
Bemærk at på grund af pinsen, er der ikke træning d. 28. maj
OBS: Du kan ikke tilmelde dig ved at skrive en kommentar nedenfor.
Posted on 13 marts 2012 by Morten
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling tirsdag d. 20 marts kl. 19.
Mødet vil finde sted i Støberiet på Blågårds Plads 3 i lokale 301.
Jævnfør vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, indsendes skriftligt til formanden senest syv dage før mødets afholdelse, dvs. tirsdag d. 13. marts.
Dagsordnen er som følger:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Udvalgsformændenes beretninger.
5. Kassererens fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
6. Fremlæggelse af forslag til næste års aktiviteter, med budgetforslag.
7. Fastsættelse af det kommende års kontingent, rabatordninger samt pris for brugerkort.
8. Behandling af indkomne forslag.
9. Valg af bestyrelsen samt 2 suppleanter.
10. Valg af revisor samt suppleant.
11. Eventuelt.
Vel mødt!
Posted on 29 februar 2012 by Morten
Kurset lærer dig hvordan du klatrer sikkert med reb på klatrevægge, og præsenterer det udstyr der skal bruges.
Det vil indeholde instruktion i toprebsklatring, førstemandsklatring, udstyrslærer, knuder, bundsikring, sikringsteknik, bevægelsesteknikker og kommunikation. For detaljer se Dansk Klatreforbunds Norm for sikringskurser på klatrevæg. Underviserne er autoriserede vægklatreinstruktører.
Kurset koster 410 kr. og du skal være fyldt 15 år for at deltage.
Tilmelding forudsætter medlemskab af klubben som kan købes her
Der er kurser følgende datoer:
18. maj kl. 16 – 21 ved Mathias Pape og Emil Meade
26. maj kl. 10 – 17.30 ved Henrik Berth og Theis Iversen
Bemærk, at man kun kan købe én plads af gangen, da vi skal bruge medlemsnummeret. Selvom der kun kan købes én billet, kan der godt være flere ledige pladser.
Få besked når vi tilbyder nye sikringskurser – tilmeld dig vores postliste