Kategoriseret | Kalenderen, Konkurrence

NKK Tour de Bloc

Tour de Bloc starter i NKK

Skrevet den 19 oktober 2009 af klubben

Tour de Bloc kommer til NKK den 12. december. Tour de Bloc er en rejsende boulderkonkurrence, der besøger 6 klubber i løbet af det næste års tid. Tour’en starter i NKK, og vi har mildest talt underarmene i vejret. Vi kan ikke forestille os bedre måde at slutte 2009 af på – måske bortset fra vores julefrokost – og vi glæder os som små skruegreb til at byde klatrere fra hele landet velkommen i Nørrebro Klatreklub.

Tour de Bloc kommer og skruer nye ruter, og som noget helt nyt har vi fået tilladelse til at udbygge Messner-traversen – ja, opad! – og hvis du vil være med til det, så kontakt Thore. Der skal bygges tre sektioner, og vi har brug for din hjælp.

Konkurrencens format
Totalboulder kvalifikation og onsight finale.

Kvalifikation
Totalboulder 5 herre, 5 dame og 5 fælles problemer, i alt 10 problemer i hver gruppe.
Kun antal toppe er pointgivende.
Der afsættes 1,5 timer til kvalifikation.
Der bygges problemer efter tilmeldtes niveau – alle kan være med.

Finale
5 problemer der klatres onsight.
Herrer og damer klatrer samtidig.
Der er max 10 i finalen for hver gruppe.

Den foreløbige plan den 12. december
Dommeruddannelse 8-10
Indskrivning 9:30-10:30
Rutevisning 10:30-11:00
Totalboulder kvalifikation 11-13
Finaler 14:30-17 (herrer og damer klatrer samtidig)
Præmieoverrækkelse og øl 17:30-18…

Se mere, og følg med på Tour de Bloc’s hjemmeside.

Er du interesseret i af være dommer til konkurrencen? Så kontakt Thore.

Der er lukket for kommentarer.