Image Icon

Chamonix

Introduktion
Mont Blanc er nok den mest berømte store klippe i Chamonix, og i det hele taget er Chamonix nok mest kendt for alpin klatring. Men hvis man alligevel er i området og ikke har lyst til at kaste sig ud i traditionel klatring på den kendte granit, så kan Chamonix-dalen fremvise en række sportsklatreområder.

Klatretype
Hvis man kun er til sportsklatring, så vil jeg nok ikke anbefale Chamonix – men hvis man alligevel er der for at vandre cykle eller klatre alpint, så kan man jo ligeså godt udnytte at der er lidt boltet klippe rundt omkring.

Hvor er det
Frankrig

Hvordan kommer man der til
Med fly kommer man nemt til Geneve, hvorfra man kan benytte taxi-transfer til Chamonix. Typisk vil man kukke slå sig sammen med andre rejsende om en taxi, og så bliver prisen ikke alt for voldssom.

Overnatning og Mad
Chamonix har en række vandrehjem og en masse campingpladser. Endelig kan man jo også bo hos danske Asmus Nørreslet i hans “Bellevue Alpine Lodge.

Ud til Klippen
Mange af klatreområderne kan tilgås via tog og en smule vandring. Ellers er egen bil nok det nemmeste. Alternativt kan man tomle den, hvilket som regel ikke volder nogen større problemer.

Fører
Bogen “Crag climbs in Chamonix” præsenterer ganske fint de fleste klatreområder i dalen. Den kan købes over nettet gennem fx. needesports.co.uk, men ellers kan man få den i stortset alle kiosker/boghandlere/sportsbutikker i Chamonix.

Links
http://www.chamonix.net – alt hvad der er værd at vide om Chamonix.
http://www.a-t-s.net – transfer fra Geneve til Chamonix.
http://www.bellevuealpinelodge.com/

Opdateringer sendes til
Mere info kan evt. fås hos Thomas Boesgaard (nkk at trialsin.dk)